Hvorfor skal mænd sove så meget?

Jeg er sikkert ikke den første kvinde, der undrer sig over mænds store søvnbehov. Hvordan kan det være, at næsten alle mænd jeg kender på et eller andet tidspunkt har forkyndt deres glæde ved at tage sig en lur, så snart lejligheden byder sig? Ikke en sølle powernap (der kun egner sig for halvspirituelle typer med underlige briller som Christian Stadil), men en ordentlig snorketjans på langs.

Tag et vue over kongeriget Danmark en lørdag eftermiddag, og man ser noget der til forveksling ligner en sløv afrikansk savanne: Mændene ligger slumrende på sofaen, i hængekøjen eller i sengen som en flok velvoksne hanløver og fordøjer de få timer af dagen, der er gået. Kvinderne derimod – ja, jeg behøver vist ikke sige, hvad de får tiden til at gå med. Flokken skal passes, og kvinder er bare meget dårligere til at overhøre podernes krav om mad og underholdning. 

Nu er der måske en mandlig læser eller to, der muligvis kunne få den tanke, at jeg blot er en halvsur, halvtrist madamme, der prøver at ramme mændene hvor de er svagest, nemlig på biologien: Kan de måske gøre for, at de hverken kan multitaske eller at de fik sovesyge samtidig med stemmeret, da de fyldte atten?

Eller mændene ville indvende, at det er sundt for kroppen at sove – tænk bare på vore sydlige naboer, der holder siesta.

Jep. Siesta giver god mening de steder, hvor der er så varmt, at det er direkte sundhedsskadeligt at lave noget midt på dagen. Eller hvor man kan tage hjem til frokost og få serveret mad (højst sandsynligt af en mor eller en kone, der gør karriere inden for hjemmets fire vægge).

Men drag længere sydpå og se, hvordan det ser ud der. Kvinderne sørger for, at Afrika kører rundt, fordi mændene kun arbejder på deltid. Resten af tiden går med afslapning. I Yemen går landet i stå efter middag, fordi mændene skal samles for at tygge qat. Og ligge ned.

En af mine venner fortalte engang min eksmand, at han tog sig en time på øjet hver dag, når han kom hjem. Så var han frisk om aftenen og havde overskud til at lave en masse. Min eksmand adopterede straks ideen og gjorde det samme. Hvilket sådan set ikke ville være et problem, hvis han kom hjem fra arbejde klokken to som vennen gjorde. Men når man ynder at sove fra klokken halv fem indtil maden står på bordet, så er der lagt op til logistiske problemer i en familie med to børn.

Resultat blev forudsigeligt nok, at jeg var den sure kone, der krævede deltagelse på hjemmefronten for at afværge ulvetimen. Og som tak fik jeg en mand, der faldt i søvn henover pastaen.

Så hvad kunne løsningen være? Den kom til mig på vej hjem fra juleferie. I flyet læste jeg Berlingske Tidendes tema om, hvordan vi kan bevare velfærdssamfundet. De havde interviewet forskellige eksperter, der kom med forslag til, hvordan vi kan løse problemet med et ønske om at bevare velfærden, når arbejdsstyrken bliver mindre. En af løsningerne er – som vi har hørt før – at arbejde mere.

Hvem husker ikke Helle og Villys kampagne sidste år? Arbejd 12 minutter mere om dagen – eller en time mere om ugen. Mere skulle der ikke til for at afværge besparelser på velfærden.

Tænk, hvis man overførte 12 minutter om dagen-ideen til hjemmet. Tænk hvis man(d) sov 12 minutter mindre, og fik lidt fra hånden i den tid. Smurte en madpakke, fyldte en vaskemaskine. Strøg sin partners kjole, eller gav hende lidt fodmassage. Som forfatteren Kathy Lette siger, så er der endnu ingen mand, der er blevet slået ihjel af sin kone, mens han var i færd med at støvsuge.

Det kan godt være, at Interflora har patent på udtrykket ”Husk, hvad blomster kan gøre” – men det ville være så nemt at lade sig inspirere af sloganet.

Og hvis de 12 minutters arbejde er for meget at forlange kan man(d) også bare gøre noget andet: Overlade middagsluren til hende.