Hvad ville Alexis have gjort? Del I

Som single mom er det vigtigt jævnligt at føre en mental huskeliste over de gode ting ved, at ungerne tilbringer tid hos deres far. Som når man skal ud at rejse alene – ja, så skal man ikke have spor dårlig samvittighed. Ikke noget med at bjæffe last-minute-ordre til manden om, at han skal huske, at sengetøjet skal vaskes på 60 grader, at sønnen ikke kan lide agurker på madpakken og at hamstermoderen ville have godt af at blive steriliseret (I øvrigt er ordreudstedelse endnu en af de ting man kunne overveje at droppe at gøre, mens man er gift – så er chancen for at ægteskabet overlever noget større).

Nope, det er bare at pakke tasken, grave passet frem – og så af sted. Sådan da.

Lige nu sidder jeg i Kastrup og venter på mit fly, der – forhåbentlig – skal bringe mig til Schweiz. Og på vej i toget herud, kom jeg til at undre mig over, hvorfor jeg aldrig ser helt så glamourøs ud, når jeg skal ud på vingerne, som jeg kunne tænke mig.

Drømmen starter ellers fint nok. Når veninderne spørger, hvad jeg skal lave til nytår – det er jo trods alt første nytår ES – Efter Skilsmissen, så er det en fryd at henånde ”åh, jeg tager flyet til Schweiz for at holde nytår hos nogle venner”.

Schweiz – det lugter bare af stil, klasse og Wham’s Last Christmas-video, ikke? En opgraderet udgave af budgetrejsen til Østrig.

Men mit rejseantræk  er ikke nær så glamourøst som destinationen kunne antyde.

En ting er, at George Michael og hans afblegede 80’er-manke nok ikke bliver et fast indslag på ferien, men min bagagesituation er så langt fra stilfuld, som man kan forestille sig.

Tro mig, jeg starter altid med at visualisere min ankomst til lufthavnen. Smart kuffert, lakerede negle, læbestift der ikke løber og blankt, glat hår, der siger ’swish-swish’, hver gang jeg drejer hovedet. Kort sagt, så drømmer jeg om at se så overskudsagtig ud, at damen ved skranken automatisk opgraderer mig til første klasse uden at jeg behøver at sige et ord.

Virkeligheden er desværre en anden. Jeg er relativt tjekket, når jeg pakker min kuffert. Laver en liste over, hvordan mit tøj kan koordineres på kryds og tværs, således at jeg ikke har mere tøj med end højst nødvendigt. I minimalismens navn har jeg endda skrottet min elskede beautyboks.

Men herefter slutter alle less-is-more-filosofier. Jeg er bare nødt til at have en bog, vand, dullegrej, computer, tørklæde, pung, og en række andre småting med i håndbagagen. Og det fylder altså rigtig meget. Så meget, at den ikke kan være i min smarte halvstore luksuriøse håndtaske, og jeg må i stedet ty til en mildest talt usexet … rygsæk. I sort, slatten nylon. Not a chance in a million for at blive opgraderet, skulle jeg hilse at sige.

Når jeg rejser med mine børn, kan jeg undskylde mig med, at der jo lige er brug for et sæt skiftetøj til dem, Nintendoer, farveblyanter osv. Men som enlig rejsende er der kun min egen angst for at strande midt i Bayern uden underholdning som forklaring.

Man kan selvfølgelig gøre som en god kollega gjorde for et par år siden. Vi skulle til Berlin på weekend, og min kollega kom anstigende med verdens mindste håndtaske. Intet andet (som Urtekram ville sige). Som du, kære læser, sikkert kan forestille dig, så var situationen en ganske anden for mit vedkommende, og jeg var svag af misundelse over min kollegas evne til at skære alt overflødigt fra.

Da vi skulle igennem sikkerhedstjek i lufthavnen, gik det imidlertid op for mig, hvor hun havde gjort af sin bagage. Hun havde en omfangsrig frakke på med 50 lommer, og heri havde hun pakket nattøj, skiftetøj, spejlrefleks kamera, sko, toiletgrej, læsestof, kasseroller, støvsugere… Selv sikkerhedspersonalet var behørigt imponeret, da hun fyldte tre grå kasser til randen med ’bagage’.

Som hun triumferende sagde, så var hun fri for at tjekke en kuffert ind. Og på vej hjem fik hun oven i købet plads til alt det, hun havde shoppet. Respekt!

Jeg tror nu, at jeg hellere ville gøre som Alexis fra Dollars/Dynasty. 50 kufferter, folk til at bære dem, folk til at pakke dem, endnu flere folk til at pakke dem ud igen – og hele garderoben skal med. Sko, kjoler, tasker, pelse, juveler skulle pakkes ned i Louis Vuitton læderkufferter – I ved, dem, man skal være på venteliste til i 15 år.

For Alexis har forstået rejsens dilemma. At man aldrig har nok med, og det tager lang tid at beslutte sig at pakke det rigtige.

Og bonus for hende er selvfølgelig, at hun har lækre Dex Dexter til at bære håndtasken for sig gennem security…

Kommentarer modtages gerne. J