-->

tirsdag den 1. marts 2011

Et halvt stykke med spegepølse, tak

Jeg elsker Alexis fra Dollars. Selv når hun er alene hjemme ser hun fantastisk ud – især når man tager hendes madvaner i betragtning. Hun laver mad på telefonen, men ikke for at bestille en pizza Hawaii nummer 51, men for at beordre et læs isafkølet kaviar bragt op til sin penthouselejlighed. Med egen elevator. Hvis man blive sådan en babe af at indtage sorte fiskeæg og champagne, overvejer jeg seriøst at aflyse mine pensionsindbetalinger og ændre indkøbsvaner til noget mere glamourøst.

I stedet havde jeg i mange år et lidt andet billede af mig selv, som jeg ihærdigt prøvede at leve op til. Nemlig som en madglad moder jord, der elskede at stå ved gryderne og fremtrylle vidunderlige retter til min sultne familie og en endeløs række gæster. Hver eftermiddag og aften brugte jeg timer på at snitte, hakke, stege og brase. Der blev bagt hyggekager og mandel-biscotti til uventede gæster. Der blev kogt fond og lavet osso buco, gjorde der.
Men sådan er det ikke længere. Og nu går jeg til bekendelse.

Hver anden uge får jeg nemlig bizar mad med de mest mærkelige smagskombinationer.
Siden hvornår har det f.eks. været god smag at spise risengrød og skylle det ned med et par isvafler? Kunne jeg mon friste med baked beans med bananer og en halv pakke pistacier til dessert? Men måske synes du at aspargessuppe og syltetøjsmadder frister mere?
Nyt nordisk køkken bliver det aldrig – allerhøjest fusionskøkken. Eller rettere sagt et oprørsk skilsmissekøkken. For hvor har jeg dog hurtigt lært at sætte pris på, at der i de børnefri uger ikke er krav om eftermiddagshappere og aftensmad klokken 18.00.

Heldigvis kan jeg med en vis lettelse sige, at jeg i den uge, hvor jeg har mine børn får nogenlunde lødig kost. Med madplan, vitaminpiller og det hele. Men også her er der sket forandringer. I stedet for at trælle i køkkenet i timevis, vil jeg hellere bruge tid på at hænge ud sammen med ungerne. Maden er blevet mindre ambitiøs – og måske mere hyggelig, når mor ikke først skal opremse alle ingredienser for hele familien, inden der bliver spist.

En af mine venner spurgte mig på et tidspunkt, om ikke alt den madlavning i virkeligheden skyldtes, at så var jeg herligt fri for at hænge ud sammen med min mand. Hvilket jeg på daværende tidspunkt hårdnakket benægtede, men som jeg nu kan se var ganske rigtigt. Min eksmand frygtede køkkenet værre end ti sure ekskoner og holdt sig væk indtil maden var sat på bordet, hvilket desværre var ret tiltalende.

Så moralen må være, at hvis man som Alexis vil holde på sin mand eller gafle en laber en af slagsen som Dex Dexter, så må man ud af køkkenet og i stedet bestille takeaway. Meget nemmere – og betragteligt mere sexet. Eller alternativt overlade tjansen til manden.

I øvrigt er jeg er blevet en nøjsom og taknemmelig gæst at invitere, så server bare et halvt stykke med spegepølse. Bare det ikke er den hysterisk lyserøde tre-stjernede.
Lidt klasse må man vel love at have...

Som bonus får du et link til et klip, hvor Alexis er indlagt. Og selv her opretholder hun sin vante diæt. Enjoy!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar