Hvorfor jeg er misundelig på mænd

Som kvinde er det let at blive misundelig på det modsatte køn. Tag nu deres kikkertsyn, feks. Hvor ville jeg bare ønske, at jeg også var født med evnen til at overse vasketøj, tomme køleskabe og Nettos lukketid.

Eller hvad med den magnet, mænd tilsyneladende får indopereret i ryggen i slutningen af puberteten? Den, der gør, at sofaen trækker i ekstrem grad på stort set alle tidspunkter af dagen? Og som man(d) ikke kan rejse sig fra igen?

Men det, som jeg for alvor misunder mænd er deres manglende hukommelse, når det kommer til bilkørsel. Tag nu min eksmand. Han er notorisk kendt for at ødelægge alt, hvad der på nogen måde kan tændes eller slukkes (og her må jeg lige tilføje, at jeg ikke hænger nogen ud – han siger selv, at han ”kører sit udstyr hårdt”), og som kan prale af at have totalskadet hele tre biler på femten år. Hver gang på spektakulære måder, der skaber respekt blandt andre mænd i omgangskredsen. Da vi skulle afsted til julefesten, satte han sig helt naturligt ind på forsædet. Konfronteret med et ønske fra undertegnede om at køre bilen, udtalte han med vanlig maskulin logik, at det var langt bedre, at han kørte, da han havde mange flere års erfaring i at køre bil end mig. Hvilket teknisk set var rigtigt, men med hans kørselshistorik i mit baghoved som et andet forsikringsselskab, var der grobund for en diskussion. Og hvis vi stadig var gift, var den helt sikkert kørt for fuld skrue.

Men så snart man er flyttet fra hinanden, så må man sluge nogle kameler – og en af dem er retten til at kommentere ekspartnerens kørsel. Måske er det dybest set en regel, man burde skrive under på samtidig med vielsesattesten. Dårlig bil-selvtillid hos kvinder er arvelig – man får den fra sin mand, der uafladeligt tror, at når han er passager, så er der nok et ekstra sæt pedaler i hans side. Det kan være temmelig distraherende, at han ’bremser’ længe inden man selv har fået øje på det røde lys. Eller hvad med udtalelsen ”sådan skat, nu kan du godt skifte gear”.

Vis mig omvendt den kvinde, der ikke holder øje med speedometeret, så snart det første barn ligger spændt fast på bagsædet og manden sidder bag rattet. En af mine venner er den lykkelige ejer af en Yaris, hvor speedometeret er drejet, så det kun er chaufføren, der kan se, hvor hurtigt man kører. Det sparer ham for mange diskussioner og sure udtalelser.

Måske skulle man lave en gruppe på Facebook, hvor man kunne agitere for større bilrespekt til hinanden. Ideen er hermed givet videre.